Niels Havs mindedigt om Dan Turèll

af Niels Hav

Forfatteren Niels Hav har udgivet en digtsamling med et mindedigt om Dan Turèll.
"De gifte koner i København" er ét ud af i alt 12 hæfter med digte, som netop er udkommet på forlaget Jorinde & Joringel.
Thomas Bredsdorff har i Politiken anmeldt Niels Havs bidrag og skriver bl.a.:  'Digtene i bogen pendler frem og tilbage mellem  to metoder, den korte aforistiske og den lange fortællende. Sidstnævnte fører til et smukt mindedigt om Dan Turèll, som fejrer den afdødes fantasi i stedet for hans manerer.'

Turèll-samlingen har fået Niels Havs tilladelse til at bringe digtet om Dan Turèll, både på dansk og engelsk:

 

                                                                                                                                    

Digteren 

Lidt sent måske, men nu bliver han hyldet
som en af apostlene. I levende live
gik han rundt og måtte klare sig selv.
Det var ikke kun hr. Grib, pantefogeden,
der forpestede udsigten. Hans bøger
blev udsat for flere former for foragt;
han blev mistænkt for at være folkelig -
fuldt berettiget har det vist sig.

Jeg traf ham kun én gang, i en døråbning.
Lammet af den generthed, der tit har spoleret
særlige øjeblikke, stirrede jeg på mine sko.
Han lo; hans hilsen var en åben gestus,
et par nysgerrige øjne undersøgte min person
uden kritik, som om vi godt kunne slå følge.
Engang havde jeg sendt ham nogle digte,
han puttede dem ind i et tidsskrift,
hvor de står endnu. Mere kontakt var der ikke.
Jeg skammede mig over min indre forvirring
og gik forbi ham med en sky hilsen. 

Mange år tidligere, som ung entusiast,
for første gang rigtig på besøg i København,
tog jeg toget til Vangede for at gå op og ned
ad hovedgaden, på jagt efter den særlige magi
jeg fandt i hans bøger. Uden held,
alt var så almindeligt, det var en skuffelse.

Først årtier senere forstod jeg hvorfor: Det
Vangede, jeg var fortrolig med fra bøgerne,
findes kun dér, det er et mytologisk sted,
skabt af forfatterens fantasi. Det Vesterbro,
han skrev om, har heller aldrig eksisteret -
ikke før nu, hvor vi ikke tager til Vesterbro
eller Vangede uden samtidig at gæste hans
fantasiverden. Den er for længst smeltet sammen
med de virkelige steder, fordi hans stemme
har sat ord på noget, mange af os har med
i bagagen. Mere kan ingen udrette.
© Niels Hav 

The poet 

A bit late perhaps but now he is lauded
like an apostle. When he was alive
he went about and managed on his own
it wasn't only Mr. Shark the debt collector        
who poisoned the view. His books                                 
were the brunt of all manner of scorn,       
he was suspected of being a folk poet,         
correctly as it turned out.

I met him only once, in an open door.                         
Paralyzed by that diffidence which so often spoiled       
my special moments I stared at my shoes.
He laughed, greeted me with an open gesture;    
a pair of curious eyes took in my person
without judgement, as if to say:
We two could get along.

Once I had sent him some poems,
he published them in a journal.
They are in there still. No more contact.
I was ashamed of my own dismay.
Passed him with a shy nod.

Many years earlier, young and enthusiastic
on my first real visit to Copenhagen
I took the local train to Vangende
Just to walk up and down the main street
searching for the special magic
found in his books. Without success.
Everything looked so disappointing and ordinary.
 

Only decades later I understood why.
The quarter I was intimate with in his books 
is found only there - it's a mythological place
created by the writer's fantasy. The Vesterbro
he wrote of hasn't existed either.
 

Not before now, when we can't go
to Vesterbro or Vangende without at the same time
entering his dream. It has long ago melted into one
with the real places, because his voice        
set words to something so many of us bear
in our personal baggage. No one could achieve more. 
 

Translated by Heather Spears

© Niels Hav