2014 Rasmus Halling Nielsen

Begrundelse

Rasmus Halling Nielsen (f. 1983) har i de seneste ti år været en lysende stjerne i dansk litteraturs undergrund. Som en uregerlig skrivekugle – ikke ulig en ung Dan Turèll – har han spredt sine originale og meget forskelligartede tekster for alle vinde: i bøger og tidsskrifter, på blogs og som pdf-filer, i hæfter og privattryk (samt sikkert endnu flere steder, som vi bare ikke kender).
Projektet er både flygtigt og konsistent, egenartet og generøst, eksperimenterende og traditionsbevidst. Det er som en sky af berusede og berusende ord, der langsomt siver ud af alverdens sprækker og tålmodigt sniger sig ind på de læsere, der måtte støde på dem. Alt er at finde i disse knopskydende tekster: alle genrer, alle indsigter, alle stemninger, alle slags sprog – fra det nedsmeltede til det spruttende, fra det spagt underfundige til det hjerneknipsende morsomme, fra det maskinelle til det organiske, fra det nærmest uforståeligt underlige og cut-up-agtigt flossede til det fortættede og snertende præcise.
Titlerne i sig selv siger en del: skubber på luften som en fjer (2004) og Det lille robotøje siger (2011) er blot to eksempler. Og det er ikke bare kvaliteten, men også mængden, der imponerer. Rasmus Halling Nielsen har hele vejen igennem været ekstremt produktiv, om end hans værk altså samtidig også har været ganske eksklusivt. Men det er vores faste overbevisning, at Rasmus Halling Nielsen ikke meget længere vil være en velbevaret hemmelighed, en digternes digter. I 2012 sivede han op i overgrunden med digtbogen Tvillingerne (udgivet på forlaget Samleren). Året efter fulgte den på alle måder store og Karma Cowboy-agtigt kvadratiske Vi elsker maskiner (på Arena). Og i slutningen af februar 2014 kommer bogen Mörkhall (igen på Samleren), en samling digte med afsæt i farfarens død. Rasmus Halling Nielsen er både ankommet og på vej. Og mere end moden til en Medalje.

Overrækkelsen af prisen ved Lars Movin

Se Lars Movins tale til Rasmus Halling Nielsen
her